-
1985
Mit første "medie-skridt"
Jeg begyndte i medieverden med at tage et ophold på Gimlekollen Mediecenter i Kristiansand, Norge tilbage i 85. Her specialiserede jeg mig i radioproduktion og arbejdede freelance indtil jeg startede dBA sammen med min daværende kompagnon Martin Ravn Jensen i 1988. -
1988
TV, Nej tak
Dengang hed det lydreklame og vi regnede aldrig med at skulle arbejde med TV. Radioen var et langt mere fantasifuldt medium, syntes vi dengang. Men skæbnen ville det anderledes og i samarbejde med et videoselskab i Skjern kom vi igang med at lave lyd til TV.
Og da TV/MIDT-VEST begyndte i Holstebro tog tingene fart. Jeg arbejdede først som lydmand, senere som redigerings-tekniker og producer og idag free-lancer jeg som tilrettelægger for TV/MIDT-VEST. -
1993
Arbejdsglæde
I begyndelsen af 90érne forsatte jeg med at drive firmaet videre alene efter at Martin valgte at blive efterskole-forstander.
Min forretningsfillosofi er at drive firmaet som enkeltmandsfirma, for at bibeholde glæden ved at drive forretning og lave TV. -
1993
Familien på farten
Familien på farten var mit første store job som tilrettelægger. Her tilrettelagde jeg gennem flere år mere end 100 afsnit om familiens oplevelser rundt i hele verden. I dag er børnene blevet voksne og arbejder begge indenfor mediebranchen. Herunder kan du se en lille film, hvor de kigger tilbage på tiden på farten med familien. -
1998
Børneafdelingen
Et af de første store projekter jeg var med til at redigere, var dokumentarserien Børneafdelingen, som blev vist på TV2. En serie på 12 afsnit, som jeg havde hovedansvaret for at sætte sammen i redigeringslokalet. -
2000
Efterskolen
Efterskolen er historien om, hvordan livet er på en efterskole. Her fulgte jeg fem forskellige personer fra Hardsyssel Efterskole i en længere periode. Serien blev optaget på digitale DV kameraer, hvilket på daværende tidspunkt ikke var særligt udbredt, når man filmede større projekter. -
2010
Det Brune Guld
Det Brune Guld er historien om brunkulseventyret i Danmark, der startede tilbage i 1916 og varede helt op til 70'erne. Gennem øjenvidneberetninger fra de overlevende, fortalte jeg dette stykke danmarkshistorie.
Det hele blev filmet på et DSLR Canon 7D kamera - altså et spejlreflekskamera. På daværende tidspunkt var det stadig helt nyt at bruge disse kameraer til professionel videoproduktion. Men det gav nye muligheder på billedsiden og i dag bliver de brugt i stor stil. -
2012
Sociale medier
Jeg er fulgt med fra de klassiske platforme over til de sociale medier, som i større grad præger produktionen i firmaet. Her har jeg blandt andet arbejdet med branding af efterskoler, reklamer for større virksomheder og kreative festivalvideoer. -
I dag
Kreativt bureau
dBA skal frem for alt vokse i kreativitet - mere end i mandskab og omsætning.
Hellere ligge vågen om natten fordi de gode ideer ikke vil forlade hovedet end skulle ligge søvnløs over mange ansatte som dræner pengetanken og som måske ikke har noget at lave hver dag.
Jeg sørger for at følge med de nye tendenser og bruge de nye tekniske muligheder til kreativ historiefortælling. Således er der blandt andet både drone og 360° kameraer i udstyrsbunken i firmaet.Et 360 graders view fra redigerings-sandkassen på Sofievej - der klippes VO til aftenens udsendelse på TV MIDTVEST - Spherical Image - RICOH THETA