div>

Klik her for at se: VVS eksperten

VVS eksperten

Ideen var at opbygge et univers omkring Ole Thestrup som energisk vvs-sælger. Ideen kom til verden imellem vvs-ekspertens folk, Ole Thestrup og dBA MEDIA. Sidenhen blev de så bearbejdet af instruktør Martin Miehe Renard. Det blev til tre landsdækkende tv-spots med Ole Thestrup og Liselotte Norup.

Et stort setup

Dette er det største reklamesetup som jeg har været med til. En lille produktion som pludselig voksede sig stor. Fra at være en lille kerne og idegruppe på fire mand, stod vi pludselig på et reklameset med to skuespillere, en instruktør, en locationsscout og tingfinder, en sminkør, en a-fotograf, en b-fotograf (der også var lysmand), en lydmand og så mig sagde hunden, der vel i dagens anledning var en slags produktionsleder. Desuden var direktør og markedsføringschefen fra kunden også med på settet + to af Liselotte Norups hunde - så dette var uden tvivl mit største setup til dato.