div>

I røg og damp...

Frivillige fra Abildå brunkulsleje stillede sig velvilligt til rådighed en formiddag, for at vi kunne lave spændende arbejdsbilleder til dokumentar-serien om Det Brune Guld.
Der blev arbejdet igennem og langet brunkul op fra brunkulsgraven - alt udstyret blev testet til det yderste og der var røg og damp fra gravemaskiner og motorer - mens vi filmede løs.

abildaa3

Læs mere...
0 Comments

En svedig dag i Haunstrup...

På en steghed junidag fik vi skønne billeder i kassen til vores dokumentarprojekt om brunkulseventyret.
En flok velvillige motionister fra Brande Motion troppede op i Haunstrup Brunkulsleje for at give os mulighed for at vise hvad brunkulslejerne kan bruges til idag.
Vil du se mere om dokumentarprojektet kan du altid besøge hjemmesiden Det Brune Guld og se mere.

0 Comments

Ny hjemmeside til dokumentarprojekt

Jeg har arbejdet på et stort dokumentarprojekt omkring brunkulsgravningen her i det midtjyske. En dramatisk og helt unik historie for området - og for Danmark.
Sammen med Søren Borg har jeg arbejdet intenst på to fronter - at få optaget så mange interviews så muligt samtidig med at vi forsøger at skaffe penge til at realisere projektet. Det skal vises på TV/MIDT-VEST i 2012 og for at intensivere arbejdet med at skaffe penge, har vi nu lanceret et website dedikeret til dette dokumentarprojekt. Det hedder Det Brune Guld. Klik dig ind og se mere om det spændende brunkulsprojekt.

forside_laesning
0 Comments

Verdens ældste pressefotograf

Vagn Hansen er 96 år gammel og har taget billeder af verdenskrige, skuespillere og statsoverhoveder i en menneskealder, og mener han må være verdens ældste pressefotograf.



Jeg var så heldig at møde ham inden han åbnede sin udstilling af fotos fra en menneskealder på Danmarks fotomuseum i Herning. Han er en fantastisk fortæller som der blev en lille to minutters mikro-feature ud af til TV/MIDT-VEST.
Nogen gange er man bare lykkelig for at møde nogen med usædvanlige historier på hjerte, og som jo er et stykke omvandrende danmarks- og verdenshistorie.
0 Comments

Frosne tæer og rustne kraner....

Det var unægtelig en kold fornøjelse at pakke bilen en frostklar januarmorgen - og her kunne jeg allerede mærke lysten til at dukke under den varme dyne igen. Men jeg havde allerede en dag på spildkontoen, da jeg et par dage tidligere var draget mod Abildå for at lave morgenstemning og vinterbilleder. Der blev der ingen timeelapse, fordi vejret var gråt og skyet. Til gengæld blev der anledning til at få lavet "almindelig" video af en gråvejrs vinterdag i brunkulslejet. Så derfor var det med større forhåbninger at jeg drog afsted mod Søby denne morgen, for at finde et godt sted at lave en morgen-timeelapse og supplere op med diverse vinterbilleder fra brunkulsområdet.

PanoramaticPhoto

Læs mere...
0 Comments

På time-elapse ekspedition

Time-elapse - hva er egentlig det, blev jeg spurgt på Facebook fra morgenstunden da det stod i min status - glimrende spørgsmål - og så må man jo prøve at svare så godt man kan:
At sætte kameraet til at tage en hulens masse billeder over tid og så sætte det hele sammen til en videosekvens hvor skyer farer over himlen og solen står op og alt ser fantastisk ud...


Læs mere...
0 Comments

Webfilm til Nr Nissum efterskole

En webfilm til Nørre Nissum Efterskole, som gerne ville have visualiseret deres mange valgfalg til hjemmesiden. Spottet er optaget med Canon 7D på Manfrotto monopod, Zacutto target shooter og Kessler Cineslider og Gopro Hero til undervandsoptagelserne.
Læs mere...
0 Comments

Nye musikvideoer til Midtvest Pigekor

MidtVest Pigekor spurgte mig igen om at producere nye musikvideoer til dem og udfordringen var denne gang at optage dem i Herning kirke.

Herning kirke er et stort kirkerum - og ikke et voldsomt lyst rum - og da vi gik igang med optagelserne kl. 16 og var færdige ved 21-tiden, var det indfaldne lys til at overse. I dette tilfælde var jeg ekstra glad for, at have besluttet at optage de to sange med Canon 7D kameraet og ikke mit JVC 700 kamera, som vil have haft det svært i de mørke omgivelser.


Læs mere...
0 Comments

Konvertering af klip fra dslr-kameraer

Jeg har nu i en længere periode arbejdet med Canon 7D kameraet til videooptagelser.
Et af udfordringerne er at hente materialet ind til redigering. Der er en række muligheder.
Læs mere...
0 Comments

Den store test - sidste afsnit

Firmaet Zacuto, som jo må kunne siges at have en interesse i at få dslr-kameraerne til at se godt ud, da de producerer en del udstyr du kan sætte på dit kamera, har bedt en række uvildige (det må man jo så selv vurdere om man tager for gode varer) til at lave en sammenlignende test mellem filmkameraer og de digitale spejlreflekskameraer.
Fakta er at der ikke har været lavet sådanne tests før - og meget af det som de tester kan du jo selv vurdere med egne øjne - så derfor er det interessant.



Læs mere...
0 Comments

På job med Canon 7D

Jeg har udfordret mig selv lidt på, hvad godt der kan komme ud af et digitalt spejlreflekskamera, hvis jeg skal bruge det som et videokamera.
Nu er jeg ikke professor ud i alt det tekniske - jeg er en ganske almindelig bruger, som er blevet facineret af, at du her har en sensor der gør kameraet mere lysfølsomt end mit store JVC 700 kamera - og som lavet det der snakkes så meget om - et mere filmisk udtryk. Altså ikke et skarpttegnet japansk nyhedslook - hvor selv den lille tændstikæske på hylden langt væk er som skåret i granit. Læs mere...
0 Comments